Hverdag & rytme

Vores hverdag bygger på fast rytme og genkendelighed for at skabe tryghed for det lille barn. Vi arbejder ud fra forståelsen af, at vi voksne er barnets nære omgivelser og at alle indtryk barnet tager til sig, er medskabende af barnets rytmiske system fra 0-7år.  

Dagsrytmen:  

Alle børn møder gerne senest kl 8.55. Vi begynder dagen udenfor i tøj, der passer til vejret. Vi holder samling med sangleg og formiddagsmad kl 9.00-9.25. I dette tidsrum skal aflevering undgås. Møder jeres barn ind senere end 8.55 skriver I en SMS senest kl 08.30 om hvornår I kommer. Mødetid senest kl. 10 så jeres barn kan falde ind i vores rytmiske hverdag.

Sanglegen er årstidsrelevant og der indgår fingerlege, sang og eventyr. Formiddagsmaden består af boller eller rugbrød og frugt.

Derefter er der fri leg i haven til vi skal spise frokost ca. kl. 10.45. Til frokost spiser vi os mætte i vegetarisk, økologisk og biodynamisk mad og vi drikker biodynamisk mælk eller vand. I tidsrummet kl. 11.30-12 bliver alle børnene puttet i deres faste barnevogne/krybber udenfor og sover ca. 2-3 timer. Når børnene vågner spiser vi brød, frugt og drikker vand eller te. Herefter er der fri leg frem til børnene hentes. Ved hentning fortæller vi altid om jeres barn dag og om de stjernestunder vi har oplevet med jeres guldklump. Vi afslutter altid dagen med et kærligt farvel og på gensyn i morgen. Vi lukker kl 15.15 mandag-torsdag og fredag kl 15.00.

Vi støtter op om, at I samme med jeres barn kan have en stille og hyggelig morgen. Det er vigtig at stå op på samme tid hver dag, så vi ikke modtaget et barn der ikke kan sove og falde ind i vores rytme. Hvis I holder en fridag, så skriv det meget gerne i en SMS så snart I ved det 🙏

Maden: Maden består at lækre råvarer og er tilberedt så den nærer og varmer det lille barn. Menuen er altid genkendelig.

Mandag: Den dejligste krudtuglegrød med smørklat og kanel. 

Tirsdag: Pasta med skøn grøntsagssauce.

Onsdag: Den dejligste krudtugle/hirsegrød med smørklat og kanel.

Torsdag: Pasta med skøn grøntsagssauce.

Fredag: Rugbrød med diverse tilbehør.